mandag den 21. september 2009

stop nu. vær sød at stoppe.

Det alt for mærkeligt det her. Jeg føler det som om, at min hjerne er lille og forskruet. Jeg forstår det ikke! Jeg kan ikke klare alle de spørgsmål jeg har oppe i mit hoved. Jeg vil rejse væk. Rejse væk for en tid og få alle mine tanker på plads. Jeg orker ikke, at være indelukket. Jeg hader den skide facade der kommer op hver eneste dag. Jeg kan ikke være "Sara" så længe jeg der er folk rundt om mig. Det er meget få folk, der gør mig glad. En af dem, har fået tildelt navnet Esther. Esther er en af de eneste der altid gør mig glad. Hun er den, der får mig til at glemme alt om hvad der hedder problemer og bekymringer.
Men når så jeg kommer hjem, er min hjerne igen fuldstædnig forskruet og jeg har lyst til at sætte mig ned og tude.
Jeg har brug for at være alene. I mere end én dag og et andet sted end "hjemme".

listen to: Dear Maria (Count Me In) - All Time Low

Ingen kommentarer:

Send en kommentar