okay, jeg føler virkelig, at når jeg snakker, er der ingen der høre efter. det er som om, jeg bare er tilstede, men så heller ikke mere. det er ikke kun i skolen, men også hjemme. jeg er blevet så vant til det herhjemme, da min mor aldrig høre efter når man snakker til hende, og det er ikke kun når det er mig der snakker. i skolen er det selvfølgelig så meget værre. jeg kan sige den samme ting, en million gange, uden der er nogen der hører det!
undskyld at jeg brokker mig, men jeg synes det er ved at blive for meget! man kan selvfølgelig bare sige: "de er ikke noget værd, hvis de alligevel ikke lytter", men så er der jo fucking ingen der er noget værd!? det er noget der virkelig påvirker mig psykisk.
mit fantasibilled om DaS som den perfekte skole, virker ikke for mig længere.
it's over. i'm going to kill you.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar